MuKuFo Hjælp - Problemer med visning af Urdu (Linux)



Er der problemer med visning af Urdu er det formentlig fordi der mangler Urdu fonte på computeren. Disse skal installeres før visning af Urdu bliver mulig. Der kan være forskel på hvordan fontene skal installeres på forskellige distributioner af Linux. Den følgende installationsvejledning er lavet til brugere af Ubuntu Linux, men kan formentlig med mindre modifikationer bruges til andre distributioner.

Hent filen Urdu-Fonts.tar.tar her og gem den på /home/[dit brugernavn]/Desktop.

Pak filerne ud:
Højreklik på Urdu-fonts, og vælg pak ud her.

Resten foregår i en terminal der findes under:
Applications -> Accessories -> Terminal

Lav biblioteket .fonts under brugerbiblioteket:
mkdir /home/[dit brugernavn]/.fonts

Gå til biblioteket Desktop hvor filerne blev pakket ud til:
cd /home/[dit brugernavn]/Desktop

Kopier filerne til .fonts biblioteket:
cp -r urdu-fonts /home/[dit brugernavn]/.fonts

For at få de nye fonte til at virke, skal font cachen opdateres, hvilket gøres ved at skrive:
sudo fc-cache -f -v

Herefter skal computeren genstartes, og det skulle være muligt at se Urdu korrekt. Er der stadig problemer kontakt da webadministratoren på mailen der står i bunden af siden.

1. Lav et dokument

2. Oversæt

3. Gem og hent

4. Print og e-mail

|   Ansvarserklæring   |   Kontakt webadministrator   |   Om MuKuFo   |